Foredrag om privatøkonomi
Hos Pengeliv arbejder vi på en (k)ærlig måde med penge, økonomiske prioriteringer, værdier og pengesamtaler.
Vi hjælper børnefamilier med at få økonomisk ro, skabe overblik og et fælles sprog til at tale om penge!
Her er hverken løftet pegefinger eller spareøvelser, men vi arbejder med at få afviklet ubevidst forbrug og lægge en plan for, hvordan jeres penge kan arbejde hen imod det liv, I gerne vil.
Foredrag: Få økonomisk ro!
Skal 2023 være året, hvor I som børnefamilie tager kontrollen over jeres egen økonomi? Får sat jer nogle klare økonomiske mål og får redskaber til at nå dem?
Året hvor I får startet en (k)ærlig samtale om penge og vigtige prioriteringer for jer?
Så er I landet det helt rigtige sted.
Kom med til foredrag med Sofie Bay, fra Pengeliv.dk, som hjælper børnefamilier med at få økonomisk ro, skabe overblik og et fælles sprog til at tale om penge!
Til alle os der ikke er så gode til excelark og tørre tal, tegner Sofie privatøkonomi.
Sofie tegner budgetter, økonomiske prioriteringer og drømme, samt samtaleskabeloner til at facilitere den gode samtale om penge.
Hos Pengeliv tror vi nemlig på, at hvis man får styr på sin privatøkonomi og får erfaring med at tale om penge, giver det ro.
Der er så mange følelser omkring penge og gennem samtaleskabeloner og visualisering, faciliterer vi pengesamtaler, økonomiske drømme og prioriteringer – og hjælper jer til at se på jeres forhold til penge med nye frisk øjne.
Til foredraget får I konkrete visuelle materialer, som I kan tage med hjem til at starte den gode samtale om penge og struktur.
Foredraget er bygget op af én times oplæg og en halv times dialog.
Vi glæder os til at se jer – og ikke mindst åbne den gode samtale om penge.
Foredrag: Tal med din teenager og voksne barn om penge!
Mangler du sprog til at tale om penge med din teenager?
Skal 2023 være året, hvor du får klædt dit/dine børn på til at blive bevidste om penge og forbrug, samt give dem redskaber til at træde ind i de voksnes økonomiske verden.
Trygfonden har gentagende gange dokumenteret, at der er en stigende økonomisk mistrivsel blandt unge voksne. Trygfonden slår fast, at dé unge der har ondt i økonomien, desværre også meget ofte er dem, der har ondt i trivslen.
Kom med til foredrag med Sofie Bay fra Pengeliv.dk, som hjælper familier med at få økonomisk ro, skabe overblik og et fælles sprog til at tale om penge!
I dette foredrag starter vi en (k)ærlig samtale om penge og klæder de unge og deres familier på til at snakke om økonomi, prioriteringer, budgetter og økonomiske drømme.
Til foredraget får I konkrete visuelle materialer, som I kan tage med hjem til at fortsætte den gode samtale om penge og prioriteringer.
Foredraget varer i 1,5 time og er bygget op således, at det skifter mellem oplæg form, dialog og små samtaleopgaver for dig og din teenager.
Vi glæder os til at se jer – og ikke mindst åbne den gode samtale om penge.